Mottaker: | JACOB HEGEL |
Datering: | 26. april 1888 |
Sted: | MÜNCHEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Kære herr boghandler Hegel!
Tillad mig herved først og fremst, skønt rigtignok lovlig sent, at sende Dem min hjerteligste tak for det telegram, hvormed De og
Deres kære frue glædede mig på min fødselsdag.
Dernæst takker jeg Dem ikke mindre for de to tilsendte pragtexemplarer af
Henrik Jægers festskrift. Om dettes indhold tilkommer det jo ikke mig at afsige nogen dom; men så meget er vel i alle fald sikkert at det indeholder nyt biografisk stof i stor mængde. Nu vil jeg blot ønske at De må have ret megen tilfredsstillelse af dette kostbare foretagende, der for mig altid vil være et kært vidnesbyrd om al den venlighed og velvilje, hvormed jeg nu i en lang række af år har været omfattet af den Gyldendalske boghandels
indehavere.
Faksimile |
Med vore bedste hilsener til Dem, Deres frue og børn tegner jeg mig
Deres hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.